Steder jeg kun har været i drømme #2
Et smukt bjerglandskab: Grønt, grønt græs, frodigt, enkelte træer, en dal nedenfor. Bjerget er højt som i eventyr. Afstanden til toppen øges, jo tættere på den jeg kommer. I nat var jeg i hytten, der ligger halvvejs oppe ad bjerget. Folk passerede håbefulde på vej op og nedslåede den anden vej. Selv var jeg uden ambition om at nå højere. Eller bare uden tro.
Steder jeg kun har været i drømme
Der er steder, jeg kun har været i drømme. Et af dem er et hostel nær en flod lidt uden for en storby, der ikke altid er den samme. Ved mine første besøg på hostellet lå det lidt uden for Barcelona, siden Lyon og igår noget jeg forbandt med Istanbul.
Istanbul
Alle vil have fat i min tid og tiden er knap. Jeg hopper på en båd til Istanbul uden billet. Længere væk end Istanbul har jeg aldrig været. I nattetimerne på båden prøver jeg at undslippe kontrollører og folk der vil small-talke. I Istanbul støder jeg på nye og gamle bekendte, venner og familie overalt. Jeg drejer mit hoved væk, undgår øjnkontakt, forsøger at undslippe, løber ned ad de små gader, op ad en trappe og over et tag, men så er min søster der. Hun hiver fat i mig og griner: "Vi kan jo godt se dig".
Faste pladser
Tilbage i folkeskolen. Det er frikvarter. Jeg skyder bolden ud af skolegården. Vi må ikke forlade skolegården, det er en fjollet regel, som de voksne tager meget seriøst. Hvad der måtte være af farer udenfor skolegården kan umuligt måle sig med de store drenge i skolegården. Jeg tøver et øjeblik og løber så ud efter bolden. En lærer har set mig og tilkalder politiet. Med sirene og blink ankommer en patruljevogn indenfor ganske få sekunder. De to betjente er efter mig, den ene trækker sit våben. Jeg ved, der ingen grund er til at argumentere, så jeg lægger mig ned og undskylder. Klokken ringer. Frikvarteret er slut. Jeg er tilbage i klasselokalet. Alt er sat i system. Vi har faste pladser, selvfølgelig. Det går op for mig, at jeg kan ikke huske, hvilken der er min.
3 drømme
1): Jeg er i Fakta og venter på at blive betjent. Kassedrengen betjener de to kunder bag mig i køen. Jeg gør stille opmærksom på mig selv, får øjnkontakt og tænker, at nu vil jeg blive betjent, så betjener han den næste kunde bag mig. Nu er jeg sidste person tilbage i køen. Kassedrengen går. Jeg udviser tålmodighed. Endnu en kunder stiller sig op, kassedrengen kommer tilbage får at betjene ham. I samme sekund jeg gør antrit til at løfte stemmen, sætter kassedrengen en alarm igang. Sikkerhedsvagter, kunder og samtlige ansatte samler sig om mig. Kassedrengen er chokeret og forurettet, som havde jeg slået ud efter ham eller truet ham med en pistol. Det ville være håbløst, så jeg prøver ikke at bortforklare.
2)Jeg bliver vist en fin gammel antik flaske med en gul væske i. En gammel mand taber næsten flasken inden han giver den til mig. Jeg holder den forsigtigt i hånden, men rystelsen fra før får brusen til at skyde proppen af. Folk kigger forargede på mig. Jeg har ødelagt en sjælden, sjælden antik beholder. Den gamle mand er væk. En dame kommer og tager en tår af væsken. Jeg prøver ikke at bortforklare.
3) Drøm nummer 3 har jeg glemt igen.
Et billede af mig og mig
Jeg var træt og sulten. Jeg kom forbi en kvadratisk plæne, med velfriserede træer rundt om. Jeg lagde min cykel fra mig, gik ud på midten af plænen og satte mig ned for at hvile. En film-optagelse var i gang lidt uden for plænen. Jeg spiste af min mad. En mand gik hen over plænen, jeg tog ikke videre notits, førend han var helt tæt på mig. Da kunne jeg se, at manden er mig selv. Han tog et billede af os begge og forsvandt igen. Jeg tænkte, at det selvfølgelig ikke kunne være virkelighed, men en drøm.
Jeg er ude og gå, langt væk fra det meste. Et film-hold er ved at optage en film og jeg synes, jeg husker at have set den plæne før. Plænen er kvadratisk, rundt om den står velfriserede træer. Der ligger en cykel. Det hele virker bekendt, men jeg kan ikke forbinde det med noget. Jeg kommer i tanke om min drøm. At jeg har været her i drømme. Ude på plænen sidder en mand og spiser af en mad. Det virker overrumplende. Jeg er overrumplet. Så var min drøm måske virkelig. Jeg tænker, at jeg må opføre mig som manden, der var mig i min drøm havde gjort. Jeg går ud på plænen, ud mod mig selv. Finder mit kamera frem for at dokumentere. Manden med maden er mig, han kigger op, jeg tager et billede, skynder mig væk.
Det er ikke sjovt
Jeg bliver jagtet af en stor, sort og ganske sindssyg hund. Jeg er på min cykel, kørt væk fra stien hen over en grøn, grøn græs mark. Kun minimeter fra at blive bidt vågner jeg med et sæt og min kæreste griner ad mig.
Forlystelse
Vi flygter fra en forlystelsespark. Nogen vil sprænge os i luften. De er terrorister og vi er uskyldige. Vi hopper over en bæk og ned ad en skrænt. Da vi er kommet tilpas langt væk og i sikkerhed får vi at vide, at der er gået noget galt og det hele skal gøres forfra. Vi er tilbage i forlystelsesparken, hopper over bækken og ned ad skrænten. Det er blevet aften i mellemtiden. Der er nogen efter os nu. Vi løber til venstre, hvor vi før løb til højre, for ikke at virke for gennemskuelige. James sakker bagefter og K skælder ud. Vi bliver indhentet og skudt på stribe.
Min, din og verdens elendighed
Jeg drømte, at jeg lige var kommet hjem fra kanotur i de norske fjelde. Nogen råber til mig ud af et vindue, at jeg burde være glad. Vi lever kun en gang, der er ikke nogen grund til at spilde tiden på at være sur. Jeg kigger op og svarer at jo, der er, at halvdelen af alting er værre end gennemsnittet og giver en række eksempler på min, deres og verdens elendighed. Det overbeviser dem og jeg er i et par sekunder godt tilfreds med min indsats.
Samme skjorte
En eller anden idiot står til tæv, og vi har ingen medlidenhed med manden. Han må sejle sin egen sø. Tæskeholdet er på vej. Så opdager jeg, at vi har samme skjorte på. Jeg identificerer mig pludselig voldsomt med manden, uanset at han er et fjols. Jeg stiller mig over ved siden af ham og indstiller mig på også at få bank. Så står vi der og venter på at få bank. Endnu en mand med samme skjorte som os træder frem og går over til os. Så endnu en og endnu en. Kort efter er en urealistisk stor gruppe af mennesker alle med samme skjorte samlet og tæskeholdet må opgive deres ærinde.
Terror
Jeg er terrorist ombord på en lille færge. Vi er mange og færgen skal sprænges i luften. Det er nervepirrende, for færgen sprænger ikke. Først umiddelbart før havn lykkes det os at få sat en masse fart på færgen og sejle frontalt ind i havnen. Vi haver midt i et alderdomshjems årlige julefest. Vi er ekstatiske. Men politi og antiterrorkorps ankommer hurtigt. Jeg flygter ned ad en bagtrappe ind i en lejlighed, hvor en lille dreng sidder og læser en bog. Vi siger, han skal fortælle sine forældre, at vi er hans skolelærere, således at ingen vil fatte mistanke.
Alting forsvinder
Alting forsvinder omkring mig. Mine tænder opløses, mens jeg sover og jeg har glemt mine venner (jeg kan ikke huske hvem, men jeg er sikker på, at jeg havde nogen før), i et forsøg på at huske skriver jeg ting ned, men bogstaverne jeg lige har skrevet, forsvinder få sekunder efter med fade-out effekt.
Jeg når det ikke
Jeg skal nå en færge, tiden er knap, jeg er stresset men vi tager den med ro, først skal vi finde James. Færgen tager ikke afsted uden James. James tager den med ro. Han roder rundt i nogle papirer og har fokus rettet et helt tredje sted hen. De andre når selvfølgelig færgen. Jeg er forsinket og selv om jeg flyver med kraftige svømmetag hen over Kongens Have, er det for sent.
brok
jeg drømte, at jeg ved et middagsselskab tog ordet og beklagede mig over verdens tilstand, jeg havde selvfølgelig ret og intensiverede mine verbale angreb på politikere, samfundsøkonomien, nationalisme, religion, populærkulturen, de finkulturelle, internettet, de intellektuelle og de dovne, de rige og de fattige, gud og hver mand. pludselig gik det op for mig, at jeg var den eneste, der havde talt under middagen og at jeg samtidig havde spist al maden, mens de øvrige gæster måbende så til.
